Du kan hjælpe dig selv godt i gang ved at spise madvarer, som brænder flere kalorier af, når de nedbrydes, end hvad de indeholder selv. Kroppen skal altså bruge mere energi på at fordøje bestemte madvarer end den mængde energi den får tilført.
Fødevarer med meget lavt kalorieindhold kan være agurk, asparges, blomkål, tomater, papaya, bladselleri, chili og grønne æbler og protein holdige kødprodukter er magert svinekød, kalkun og kylling.
Af nydelsesmidler hitter kaffen som nummer et, da den kun indeholder 2 kalorier. Kaffe stimulerer desuden omdannelsen af fedt til energi. Et godt supplement til at holde stofskiftet oppe, hvis kaffen indtages med måde.
Så for at det hele virker, skal stofskiftet holdes oppe.
Det gør man bedst ved at spise jævnligt i løbet af dagen og starte med en god morgenmad samt daglig motion, især hvis man har stillesiddende arbejde.
For at kroppen kan fungere optimalt, er det vigtigt at indtage proteinholdig kost. Proteiner findes i både animalske og vegetabilske madvarer. Fisk, kød, æg, og bønner i alle afskygninger indeholder store mængder protein.
Men også mælkeprodukter og nødder indeholder store mængder protein, men her er det vigtigt at være opmærksom på at mængden af fedt ligeledes er høj.